Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lloris: Stolt franskmand i England

Af Marc Stig Christensen
25.11.2015 Kl. 08:42
Hugo Lloris har været meget igennem siden det forfærdelige terrorangreb i Paris den 13.november, og at føle englændernes støtte har været stort for den franske landsholdsanfører.

Da Tottenham i søndags spillede mod West Ham samledes alle om midtercirklen for at høre den franske nationalmelodi og sende tanker til ofrene fra forrige fredags angreb i Paris. Det var en stor oplevelse for Spurs' franske keeper.

– Det blev lettere for mig at spille. Det var et stort øjeblik at dele med alle Spurs-tilhængerne. Endnu engang følte man den kæmpe støtte og solidaritet fra det engelske folk, og det bliver man meget stolt af som franskmand.

– Jeg synes vi har vist os som gode eksempler for hele verden og givet glæder til vores fans. Livet går videre. Vi er heldige at spille fodbold og bliver også nødt til at optræde som gode eksempler selv i pressede situationer, har Lloris fortalt i et interview med Spurs TV, hvor selve kampen også blev vendt.

– Vi var fantastiske. En stor holdpræstation – meget mere er der ikke at sige om selve kampen. Det var vigtigt at få scoret fire mål, og jeg tror fansene er ved at se, hvordan vi gerne vil spille fodbold. Det kan vi mærke inde på banen.

Annonce