Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpools 100-kamps-jubilar: Tiden flyver når man har det sjovt

Af Marcus Sørensen
24.10.2016 Kl. 06:36
Adam Lallana nyder livet i Liverpool, hvor han spiller på et godt hold, der fungerer.

Adam Lallana rundede i lørdags sin kamp nummer 100 for Liverpool FC, siden han i sommeren 2014 blev købt til klubben under Brendan Rodgers.

Siden er der sket meget. Jürgen Klopp er kommet til og har fået sat skik på tropperne, der stormer fremad i toppen af Premier League.

Adam Lallana, der har været en stor profil i denne sæson, nyder livet i Liverpool.

– Tiden flyver, når du har det sjovt og laver det, du elsker, fortæller Lallana ifølge Sky efter 2-1 sejren over West Brom lørdag.

– Jeg er bare glad for at spille på et hold, der gør det godt. Da jeg kom til var det en anden manager og en masse andre ansatte, men fodboldklubber kører videre.

– Ser man på truppen, har vi dynamiske spillere, tekniske spillere, hurtige spillere, kloge spillere… På en anden dag kunne vi have vundet 3-0 eller 4-0 over West Brom.

Annonce