Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-profil kan misse landskampe på grund af skade

Af Morten Bruun Jørgensen
01.10.2016 Kl. 12:49
Adam Lallana kan se ud til at gå glip af de forestående landskampe for England, da han måtte lade sig udskifte med en skade mod Swansea.

Da England i september vandt 1-0 over Slovakiet, var det Adam Lallana, der blev matchvinder, men Liverpool-spilleren kommer formentlig ikke i spil til sit lands kommende to kampe.

23 minutter inde i dagens Premier League-kamp mod Swansea måtte den tidligere Southampton-anfører lade sig udskifte på grund af en lyskenskade.

Jürgen Klopp erstattede den formstærke midtbanespiller, som har scoret tre mål i de første seks ligakampe, med Daniel Sturridge, som straks lagde sig frem som spydspids for the Reds.

Adam Lallana ville næsten med sikkerhed have været en del af Gareth Southgates første landsholdstrup, som bliver annonceret i morgen. England møder Malta næste lørdag, mens Slovenien er modstanderen tre dage senere. 

Annonce