Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende: Manchester United mangler ledere

Af Søren Nørgaard
28.06.2017 Kl. 10:58
Liverpool-legenden Steve Nicol er ikke overbevist om, at Poul Pogba er klar til at overtage anførerbindet i Manchester United

Manchester United-anføreren Wayne Rooney har mistet sin plads i startopstillingen hos De Røde Djævle og ligner efterhånden en færdig mand i klubben. Skulle den engelske angriber forlade Old Trafford denne sommer efterlader det Manchester United uden de store ledere. 

Det kan betyde, at en spiller som Poul Pogba bliver tildelt anførerbindet, men ifølge Liverpool-legenden Steve Nicol, er den unge franskmand ikke klar til at løfte så stor en opgave:

– Jeg kan ikke blive klog på, om det er, fordi han er den eneste som Mourinho har tillid til. Mange ser på Pogba og ser ham som playmaker, og de forventer, at han scorer mål og forsvarer, siger den tidligere Liverpool-forsvarer. 

Steve Nicol mener, at Poul Pogba havde en svær første sæson i Premier League, men at han i slutningen af sæsonen løftede sit spil:

– Poul Pogba havde meget ansvar på sine skuldre i sidste sæson, men i slutningen af sæsonen var det som om, at han løsnede mere op. Måske er det også derfor, at folk ser ham som anfører for Manchester United i næste sæson. 

– Jeg er dog stadig usikker på, om han er klar til den rolle. Men på den anden side, hvem er alternativerne, slutter Steve Nicol. 

Annonce