Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende: Klubben bør sælge Sterling til City nu

Af Alexander Falk
30.06.2015 Kl. 14:31
Liverpools legende-angriber John Aldridge mener, at Liverpool bør sælge Raheem Sterling til Manchester City med det samme.

20-årige Raheem Sterling er en ombejlet herre, og efter at have meddelt klubben, at han ikke ønsker at blive, er kritikken for alvor raslet ned over det engelske stortalent. 

Nu har Liverpools legende, John Aldridge, som så mange andre også fået nok af Sterling-sagen, som endnu ikke er blevet afsluttet efter stridigheder omkring offensivspillerens lønkrav. 

Manchester City har meldt deres interesse i Sterling lige som mange andre europæiske storklubber og nu forlanger Aldridge, at den lynhurtige kantspiller bliver solgt hurtigst muligt. 

– Brendan Rodgers bør lade Raheem Sterling skifte til Manchester City nu, udtaler Aldo ifølge Liverpool Echo. 

– Jo før han smutter, desto bedre for alle de involverede. Al denne transfersnak er en hån mod Liverpool Football Club. 

Raheem Sterling er blevet tilbudt en kontraktforlængelse på Anfield, men den engelske landsholdsspiller har afvist klubben. 

Manchester City står derfor som favorit til at kapre den kontroversielle Liverpool-kant, som har kontrakt med Merseyside-klubben frem til sommeren 2017. Det forventes, at et bud på omkring £50 millioner vil blive accepteret af The Reds. 

 

 

Annonce