Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende forventer top 4-placering

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
24.07.2016 Kl. 13:51
Ronnie Whelan er sikker på, at Jürgen Klopp får Liverpool tilbage i Champions League i denne sæson.

Jürgen Klopp skød nyt liv ind i Liverpool i sidste sæson, og det endte med en 8. plads – seks point fra Champions League, som er målet for storklubben. Klopp og co. har indtil videre forstærket truppen med seks nye ansigter i jagten på en tilbagevenden til den store europæiske scene.

Liverpool-legende Ronnie Whelan, som styrede Liverpool-midtbanen op gennem 80'erne, forventer, at Liverpool spiller sig tilbage i Champions League og er glad for, at Klopp har forlænget sin kontrakt til 2022.

– Jeg ser det ikke som et sats (at klubben har givet Klopp en seks-årig kontrakt, red.). Det giver mening for mig, fordi det er baseret på, hvad klubben allerede har set. Jürgen Klopp har allerede bevist, at han kan transformere Liverpool på den korte tid, han har været der. Jeg er meget tilfreds med fremgangen sidste sæson.

– Jeg er tror meget på, at det fortsætter denne sæson, og truppen er stærk. Jeg tror, at Liverpool slutter i top 4 og kommer tilbage i Champions League, siger Whelan ifølge The Mirror.

Annonce