Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Levy: Tottenham har ikke brug for store signings

Af Jeppe Augustsen
25.07.2017 Kl. 18:52
Daniel Levy slår fast, at man hellere vil give en akademispiller chancen i stedet for at købe en spiller - bare for at købe.

Tottenham er den eneste klub i Premier League, som endnu ikke har hentet en spiller i dette transfervindue.

Selvom de andre storklubber investerer flere hundrede millioner af kroner i nye spillere, så er Daniel Levy helt rolig.

– Vores akademi er meget vigtigt for os, fordi vi kan producere vores egne spillere. Vi har brug for at gå ud og bruge £20-40 millioner på en spiller, siger Daniel Levy til London Evening Standard.

– En spiller af egen avl har en følelse af klubben, som en spiller vi har købt ikke har. Det er det fansene vil se.

– De vil have den passion for klubben. Det får man ved at bruge spillere af egen avl, og det er derfor fansene elsker Harry Kane og synger "He's one of our own".

– Hvis vi ikke kan finde en spiller, som kan gøre en forskel, så vil Pochettino hellere give en af vores akademispillere chancen. Han er stor fan af vores akademi, lyder det fra Levy.

Annonce