Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester tæver Manchester City efter chokstart

Af Redaktionen
10.12.2016 Kl. 19:22
Manchester City fik noget overraskende ørene i maskinen mod et Leicester-mandskab, der endelig fandt dyderne fra sidste sæsons sensationsmesterskab.

Man føler sig som taget tilbage til 2015/2016-sæsonen. Leicester City vinder således lørdagens store Premier League-opgør mod Manchester City med 4-2.

Sejren kom i land efter en sand chokstart. Jamie Vardy, der har haft svært ved at finde målnettet på det seneste, åbnede efter tre minutter, og kun to minutter senere syntes Andy King, at den føring var for smal. 2-0 til Leicester.

Det ville Vardy ikke stå tilbage for, og efter 20 minutter satte angriberen den ind til 3-0 og et gevaldigt rystet Manchester City-mandskab. Langt inde i anden halvleg fuldendte Jamie Vardy så en perfekt aften for både sig selv og Leicester med sit første Premier League-hattrick til 4-0.

Selvom Josep Guardiola forsøgte sig med alt, hvad hans taktiske værktøjskasse indeholdt, blev det ved en klar sejr til Leicester. Og det til trods for, at Manchester-holdet faktisk fik reduceret til 4-1 ved Kolarov og 4-2 ved Nolito. Mere kunne Manchester-holdet ikke vride ud af af kampen og dermed får Leicester endelig får noget af den vind i sejlene, de har higet efter hele sæsonen oven på sidste sæsons sensationelle mesterskab.

Derfor er det også tre vigtige point, Leicester kan skrive på tabellen. De når op på 16 point og rykker fra 16. til 14. pladsen.

Manchester City er deridmod fire point bag Chelsea og Arsenal, mens Chelsea først skal spille søndag. Vinder Tottenham over Manchester United søndag henviser de Manchester City til femtepladsen.

Annonce