Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester-Mendy: Jeg vil til Bordeaux

Af Mads Bye Marboe
27.06.2017 Kl. 11:47
Bordeaux er interesseret i Leicester Nampalys Mendy, og midtbanespilleren vil meget gerne væk fra Leicester.

Leicester hentede Nampalys Mendy i Nice på en fireårig kontrakt sidste sommer, men midtbanespilleren har på ingen måde levet op til prisskiltet på £13 millioner.

Mendy havde problemer med sin ankel og fik blot ni kampe for klubben, og nu kan han være på vej væk.

Nantes og Bordeaux meldes interesseret, og franskmanden vil hjertens gerne til sidstnævnte.

– Jeg har hørt om interessen fra Nantes, men hverken mig eller min rådgiver er blevet kontaktet. Uanset hvad har jeg været opsat på Bordeaux, siden min rådgiver fortalte mig om interessen, fortæller han til L'Equipe og uddyber:

– Jeg har mistet et år i England på grund af en mislykket ankeloperation, hvilket uheldigvis førte til en ny operation i marts. Selvom jeg ikke er 100 procent klar endnu, er jeg tilbage fra en fantastisk genoptræningsperiode. Nu håber jeg på snart at komme til Bordeaux. Det er næsten en besættelse.

Nampalys Mendy slog igennem som professionel hos AS Monaco. 

Annonce