Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Le Tissier: Van Dijk bedste stopper i Premier League

Af Gustav Tornby
02.12.2016 Kl. 12:39
Matt Le Tissier mener, at Virgil van Dijk er den bedste midterforsvarer i Premier League.

Den tidligere Southampton-stjerne Matt Le Tissier har været meget imponeret over den hollandske forsvarsspiller Virgil van Dijk og har i den forbindelse udtalt, at Southampton-spilleren ville være £50 millioner værd. 

Nu vil Le Tissiers ros til van Dijk ingen ende tage. Englænderen fortæller nemlig, at han mener, at van Dijk er den bedste midterforsvarer i Premier League. 

– Vi har hentet tre klassespillere fra Celtic, der har formået at gøre det rigtig godt. Big Vic (Wanyama, red.) er skiftet igen, men han gjorde et godt stykke arbejde i løbet af sin tid her, fortæller Le Tissier ifølge Metro. 

– Fraser (Forster, red.) er stadigvæk glimrende, men van Dijk er formentlig den bedste midterforsvarer i Premier League lige nu. Så god er han. 

– Til tider ligner han en mand, der spiller med drenge. Det gør han virkelig. Han havde Romelu Lukaku i sin lommer i hele kampen mod Everton i søndags. Han er glimrende, slutter Le Tissier. 

Van Dijk er på det seneste blevet rygtet i forbindelse med klubber som Manchester United og Liverpool.

Annonce