Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kovending: Liverpool fortsat med i kampen om van Dijk

Af Gustav Tornby
24.06.2017 Kl. 22:01
Liverpool er fortsat med i kampen om Virgil van Dijk, skriver Daily Mail

Efter Liverpool mod Premier League-reglerne havde været kontakt med Virgil van Dijk omkring et muligt skifte til Anfield valgte hollænderens klub, Southampton, at anmelde The Reds til Premier League. 

Det førte til, at Liverpool på klubbens hjemmeside undskyldte overfor Southampton og gjorde det klart, at de droppede jagten på van Dijk. 

Men er det nu også helt sandt? 

Siden da har en række van Dijk-relaterede rygter floreret i specielt den engelske presse, hvor de mulige destinationer navnligt har været Manchester City og Chelsea, men det er angiveligt ikke helt umuligt, at hollænderen alligevel ender på Merseyside. 

Daily Mail skriver nemlig, at Chelsea forventes at byde £60 millioner på van Dijk inden længe.

Mens det ikke antyder, at Liverpool fortsat har en chance for at hente van Dijk, så skriver avisen, at Chelsea er bange for, at van Dijk fortsat foretrækker et skifte til Liverpool, skulle han forlade St. Mary's denne sommer.

Derfor er det blot forholdet mellem Liverpool og Southampton, der skal udredes. Mon ikke et stort bud kan hjælpe med det.  

Annonce