Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koscielny: Jeg ved ikke, hvad der gik galt

Af Mahmoud Menhem
17.02.2017 Kl. 07:17
Arsenal led et smertefuldt nederlag i Champions League-opgøret onsdag aften mod Bayern München, hvor man blev slået med hele 5-1.

Der var lagt op til et brag af en kamp, da Arsenal mødte Bayern München i Champions League.

Englænderne løb dog ind i en kæmpe lussing, idet man endte med at tabe opgøret med 5-1.

The Gunners var ellers fint med ved pausen, hvor det stod 1-1, og man troede fortsat på, at man kunne gå fra kampen med et godt resultat.

Sådan gik det dog næppe, og klubbens franske forsvarsspiller, Laurent Koscielny, har også svært ved at forklare, hvad der gik galt.

– Ja, jeg ved heller ikke, hvad der gik galt, udtaler Laurent Koscielny ifølge klubbens hjemmeside.

– Jeg synes, at første halvleg var god, hvor vi stod dybt, som man skal gøre, og forsøgte at holde dem fra at få plads og chancer for at score, fortsætter Koscielny.

Koscielny var med i opgøret, men måtte lade sig udskifte med en skade kort efter pausen.

Annonce