Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koeman om Allardyce: Jeg er meget skuffet

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
29.09.2016 Kl. 16:36
Everton-manager Ronald Koeman mener, at FA gjorde det rigtige ved at afskedige Sam Allardyce.

Efter blot 67 dage i jobbet blev FA og Sam Allardyce tirsdag enige om at stoppe samarbejdet, efter den engelske manager var blevet filmet i en mindre heldig situation, hvor han fortæller om, hvordan man kan komme udenom transferreglerne.

Forud for Evertons fredagskamp imod Crystal Palace, fortæller Ronald Koeman ifølge Sky Sports, at det er en skidt historie, og at FA gjorde det rigtige.

– Hvis du kan lide fodbold, så er det en skidt historie. For fodbold generalt er det et sort mærke på spillet. Det er ikke godt. Jeg er meget skuffet, mest for manden selv. Han havde chancen for at blive manager for det engelske landshold, og så sker det her. Jeg synes, FA gjorde det rigtige.

Sam Allardyce har selv udtalt, at han tager en pause fra fodbolden og rejser væk for at reflektere. Om han vender tilbage, ville han ikke udelukke.

Annonce