Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koeman: Det er ikke godt nok - vi har det svært

Af Mads Strack Hansen
15.10.2017 Kl. 18:15
Ronald Koeman erkender, at Everton underpræsterer for tiden.

Forventningerne til Everton var store før denne sæson. Flere markante indkøb og en dygtig manager skulle ride videre på bølgen fra sidste sæson. Det er dog ikke lykkedes – faktisk langt fra.

Holdet er placeret på 16. pladsen i Premier League og var søndag heldige at få et point ude mod oprykkerne fra Brighton, da Rooneys overtidsscoring reddede The Toffees i tillægstiden.

Efter kampen var manager Ronald Koeman ærlig omkring en svær situation:

– Det har ganske enkelt ikke været godt nok i denne sæson, siger hollænderen til Sky Sports og fortsætter:

– Det ved vi jo godt og det er der ingen tvivl om. Vi arbejder rigtig hårdt, men det er en svær udfordring for os i øjeblikket. Men jeg er stolt af holdet og det, de viste i dag i en svær situation. De gav alt hvad de havde.

Kampprogrammet ser dog svært ud for Everton, der er voldsomt presset til at finde melodien snarrest muligt. Næste weekend skal Everton op imod Arsenal i Premier League.

Annonce