Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp vil hjælpe Gerrard med at blive en stor manager

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
23.01.2017 Kl. 15:00
Jürgen Klopp afslører, at Steven Gerrard sigter efter at blive manager i fremtiden.

Liverpool-klubikonet Steven Gerrard vendte forleden tilbage til Anfield, da han blev præsenteret som ny træner i klubbens akademi.

Manager Jürgen Klopp fortæller, at han har haft en snak med Gerrard, som afslører, at han håber en dag at kunne stå på sidelinjen som manager for en klub.

– Vi havde en god og lang snak sammen. Han er en vidunderlig fyr, og for mig er det vigtigt at vide, hvad Steven vil. Han ønsker at blive manager i fremtiden, og det er godt. Jeg sagde, at jeg vil gøre alt for gøre ham til den bedst mulige manager, fortæller Klopp ifølge Mirror.

– Det er fantastisk for os, og det er perfekt for ham. At være manager er et job, du skal lære.

– Det er vidunderlige nyheder for fodbolden, lyder det fra Klopp om Gerrards fremtidsplaner.

Steven Gerrard spillede for Liverpool fra 1998 til 2015, hvor det blev til 710 optrædener.

Annonce