Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp roser spillet og stemningen på Anfield

Af Redaktionen
22.10.2016 Kl. 19:48
Jürgen Klopp var glad for stemningen på Anfield Road og med arbejdsindsatsen fra holdet, da Liverpool lørdag aften slog West Bromwich.

På mål af Sadio Mané og Phillipe Coutinho sikrede Liverpool sig en 2-1 sejr over West Bromwich, der fik en gnist af håb om et comeback, da Gareth McAuley scorede i anden halvleg. Det blev dog ikke til mere og dermed kan Liverpool fejre endnu en PL-sejr, der er den femte i seks kampe.

En tilfreds Jürgen Klopp mødte pressen kort efter lørdagens kamp:

– Vi skabte nogle utrolige chancer, hvor vi kunne have scoret mere end de to mål. Men det var spændende indtil allersidst i kampen. Jeg er tilfreds med præstationen og med resultatet. Ingen blev skadet. Det var en god kamp. West Bromwich er ikke et hold, der taber meget og de har en meget fast spillestil.

– Drengene gjorde det godt. Spil som det, vi viser i aften, er ingen garanti i fodbold. Det hårde arbejde stopper aldrig, vi skal fortsætte. Det er tidligt på sæsonen endnu, men vi har fået en god start, lyder det fra Klopp, der også fastslår, at han var tilfreds med stemningen på Anfield:

– Publikum var utrolige i dag. Det er den bedste stemning, der har været på Anfield i denne sæson. Fantastisk.

Liverpool er med sejren på en delt førsteplads i Premier League, a point med Arsenal på 20 point, men med en dårligere målscorer end The Gunners.

Annonce