Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Hele Plymouth by stod i eget felt

Af Henrik Hvillum
08.01.2017 Kl. 17:22
Jürgen Klopp anderkendte, at et defensivt Plymouth-hold fortjente at tvinge Liverpool i omkamp i FA Cup'en.

Liverpool kunne ikke score mod Plymouth fra League Two i FA-cuppen og skal derfor i omkamp efter resultatet 0-0 på Anfield søndag eftermiddag. Efter kampen fortalte Liverpools manager Klopp da også, at det undertippede udehold fortjente et uafgjort resultat:

– Det var ikke et resultat, vi havde håbet på, men jeg er ikke frustreret. Sådan er fodbold. Plymouth fortjente at få uafgjort og en ny kamp, siger Klopp til BT Sport og uddyber:
 
– De gav os meget lidt plads at spille på, og vi skabte problemer for os selv. Jeg ved ikke, hvor mange mennesker der bor i Plymouth, men det føltes som om, at hele byen stod i deres eget felt.
 
– Vi skulle holde hovedet koldt – det er den største udfordring i fodbold, når man spiller mod et hold, som står så dybt. Jeg traf beslutningen om at foretage mange ændringer og stille med så ungt et hold. Sådan er det.
 
Liverpools næste opgave er i semifinalen i EFL Cuppen mod Southampton. I næste weekend møder man så Manchester United i Premier League.
Annonce