Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp advarer: Ingen er vigtigere end andre

Af Mads Bye Marboe
23.07.2016 Kl. 11:44
Jürgen Klopp glæder sig til den kommende sæson. Han ønsker dog ikke at se nogle, der føler sig vigtigere end resten af truppen.

Jürgen Klopp har lavet en længere række af indkøb denne sommer, hvor Georginio Wiijnaldum er seneste mand i rækken.

Marko Grujic, Lorius Karius, Joel Matip, Sadio Mane, Ragnar Klavan og Alex Manninger er også kommet til klubben denne sommer, og tyskeren er både begejstret og nervøs over at se indkøbene i aktion.

– Selvfølgelig er begejstret. Men mange af de andre hold er i samme situation og har lavet handler, som de kan lide og er glade for det hold, de har. Det er mit eneste problem. Men jeg er begejstret over vores situation. Vi bliver klar til sæsonen, 100 procent. Vi ser virkelig frem til det, fortæller han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

– Vi vil kæmpe med om alt og udfordre alle. Det er planen. Vi vil bruge denne tid på at træne, og vi vil virkelig forsøge at opbygge et hold og en gruppe. Alle er vigtige.

Klopp advarer samtidig sine spillere og siger, at han ikke vil se nogen, der føler sig vigtigere end resten af truppen.

– Det er rigtig vigtigt, at enhver synes, at han er vigtig, men når han tænker, at han er vigtigere end de andre spillere, er det et problem.

– Så de skal være klar til udfordringen, både de nye og gamle spillere. De skal udfordre hinanden, men de kan stadig være bedste venner, for det handler ikke om at være bedre end ham. Det handler om at være den bedste udgave af dig selv. Jeg er ret begejstret.

The Reds har allerede spillet fire træningskampe denne sommer. Det er blevet til 1-0 mod Tranmere, 5-0 mod Fleetwood, 2-0 mod Wigan og 2-0 mod Huddersfield.

De resterende modstandere bliver af noget højere kvalitet. Det er Chelsea, AC Milan, AS Roma, Barcelona og Mainz.

Annonce