Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Keane afslører: Bøde på £5,000 var skyld i United-exit

Af Jeppe Augustsen
20.08.2017 Kl. 19:52
En bøde på £5,000 var grunden til, at Roy Keane forlod Manchester United, fortæller han selv.

Roy Keane forlod Nottingham Forest til fordel for Manchester Unite i 1993, hvor han spillede tolv sæsoner, inden han skiftede til Celtic.

Da han forlod Manchester United i 2005, var der meget snak om, at forholdet mellem Roy Keane og Sir Alex Ferguson betød, at han måtte forlade klubben.

Nu fortæller Manchester United-legenden, at det var en bøde på £5,000, der var skyld i skiftet.

– Den eneste grund til, at jeg forlod Manchester United, var, at jeg appellerede en bøde på £5,000. Hvis jeg ikke havde appelleret den, så havde jeg ikke forladt Manchester United, siger Keane til Limerick Leader og uddyber.

– Folk skal ikke blive hjernevasket over diverse løgne. Bøden var peanuts, fordi det var det samme man fik, hvis man kom for sent til træning.

– Jeg appellerede, fordi jeg ikke følte, det var berettiget. Jeg snakkede om en kamp til klubbens tv-station. Manchester United har givet mig bøder for omkring £5,000, når jeg fik rødt kort osv., og jeg betalte selvfølgelig. Ironisk nok forlod jeg klubben, da jeg havde appelleret bøden, slutter Keane.

Annonce