Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kaos i Aston Villa: Hvad er vigtigst - ny manager eller ejer?

Af Marcus Sørensen
01.05.2016 Kl. 10:15
Aston Villa står både på tærsklen til at skulle skaffe en ny manager og en ny ejer, hvilket giver problemer hos de håbløse Premier League-nedrykkere.

Aston Villa er hele 17 point under nedrykningsstregen, hvorfor Birmingham-klubben med få runder tilbage for længst er rykket ud af Premier League.

Væk er også klubbens manager, Remi Garde, hvorfor en ny skal med klubben ned i The Championship.

Samtidig er tre grupper af forretningsmænd i forhandlinger med den nuværende ejer, Randy Lerner, om at købe ham ud af klubben. Det skriver Birmingham Mail.

Samme avis skriver, at den tidligere Leicester-manager, Nigel Pearson, er favorit til at blive ny manager i klubben, men dette trækker ud på grund af overtagelsessamtalerne.

Her står klubben nemlig i et dilemma om, hvad der skal på plads først. Et salg af klubben eller en ny manager?

Her bliver det formentlig manageremnet, der må trække lidt ud, da eventuelle nye ejere vil have det sidste ord i forhold til klubbens fremtidige planer. Disse er specielt interessante, fordi Villa skal i gang med en genopbygning i den næstbedste række.

Derfor er Pearson også indstillet på at vente, men også Steve Bruce er en stærk kandidat til jobbet. Dog taler det imod, at Aston Villa vil skulle betale for at få ham løst af sin kontrakt i Hull.

Annonce