Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kane: Jeg kan score i alle kampe, jeg spiller

Af Gustav Tornby
22.10.2017 Kl. 12:15
Harry Kane føler, at han kan score i alle kampe, han spiller i.

Tottenham-angriberen Harry Kane har scoret 15 mål i 15 optrædener for klub og landshold i denne sæson. 

Det har fået selvtillidsniveauet hos englænderen til at stige gevaldigt – med rette. 

Han tror forud for søndagens møde med Liverpool, at han kan score i alle kampe, han er med i. 

– Der er kampe at spille hele tiden og det er sådan, man vil have det, når man er angriber. Man kommer ind i en rytme og man ønsker bare, at den næste kamp skal komme med det samme, så man kan fortsætte med at score, fortæller Kane ifølge Sky Sports. 

– Det er godt for mig, for vi har en masse kampe på vej, så i min verden handler det om at spille og gøre mit arbejde for holdet og lige nu føler jeg, at jeg kan score i alle kampe. 

Kane har lavet seks kasser i otte Premier League-kampe i denne sæson.

Annonce