Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

José Mourinho anklaget for skattesnyd

Af Marc Stig Christensen
20.06.2017 Kl. 11:27
Der har været flere sager om skattesnyd i international fodbold den seneste tid, og den nyeste historie omhandler Manchester Uniteds manager José Mourinho.

José Mourinho var i årene mellem 2010 og 2013 manager i Real Madrid, og det er i denne periode, at den portugisiske taktiker angiveligt skulle have snydt i skat.

Den spanske statsanklager sagsøger ham angiveligt for et beløb på £2,9m, hvilket svarer til omtrent 24,5 millioner kroner. Det skulle handle specifikt om nogle billedrettigheder, som Mourinho ikke har anført korrekt i sin skatteopgørelse, og som han derved har draget ekstra økonomisk fordel af. Ifølge det spanske medie El Pais skulle snyden være foregået mellem 2011 og 2012.

Det er ikke den eneste skattesag, der kører i spansk fodbold for tiden. Cristiano Ronaldo er også i modvind i en lignende sag, mens Barcelonas Lionel Messi også har været i klemme. Han blev dømt sidste år, og dommen lød på 21 måneders betinget fængsel. 

 

Annonce