Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Iain Gray fortæller om Mahrez' tid i Skotland med kulde og tricks

Af Mads Gluud
28.05.2016 Kl. 21:25
Iain Gray spillede sammen med Mahrez i hans korte tid i skotsk fodbold og fortæller her lidt om hans tid med Mahrez.

Riyad Mahrez er ligesom Leicester en succeshistorie af en anden verden. Men selvom Mahrez scorede 17 mål og lavede 11 assists i Premier League, har hans fremtid ikke altid set så lys ud.

Mahrez røg faktisk i en periode til Skotland, hvor det mildest talt ikke gik så godt. Tidligere holdkammerat Iain Gray fortæller lidt om hans kendskab til Mahrez.

– Han var meget tynd, men han havde god teknik og gode afleveringer. Men uden bold gjorde han ikke meget. Han var den type, der havde den langærmede trøje ud over hænderne og som ikke løb.

– Men hans teknik var fantastisk. Jeg kan huske, at jeg spillede indendørs i en 5 mod 5, fordi de sneede. Her lavede han hele tiden tricks. Jeg tror ikke, jeg ville kunne huske ham, hvis han ikke havde taget så meget pis på mig, sagde Gray ifølge Daily Mail.

Tog hjem på grund af kulde

Det er som bekendt lidt køligere i Skotland end i Frankrig. Derfor var Mahrez ikke sønderligt begejstret for at skulle forblive i Skotland.

Faktisk flygtede han decideret tilbage til Frankrig på grund af det skotske vejr. 

– En agent betalte min billet til Skotland med min holdkammerat fra Sarcelles Dany Bekele. Det gik godt til at starte med, sagde Mahrez.

– Jeg spillede venskabskampe og scorede 7 mål. Men det lod mig vente…. I 2,5 måneder.

Det blev for meget for Mahrez, så han blev nødt til at flygte fra Skotland.

– Jeg følte, at jeg havde rykket mig nok, men jeg kunne ikke gå. Så jeg gik i hemmelighed. Jeg lod mine støvler blive. Tog en cykel fra en person fra hotellet og pakkede uden at fortælle nogen noget.

– Jeg fortalte ikke engang dem på hotellet det. Jeg tog en hemmelig trappe og undgik receptionen, tog til lufthavnen for at tage hjem, sagde Mahrez.

Herefter kom han til Le Havre, hvorefter han skiftede til Leicester i 2014.

Annonce