Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

I duel med Chelsea og Arsenal: Bayern melder sig ind i Belotti-kampen

Af Martin Nissen
17.02.2017 Kl. 10:43
Chelsea og Arsenal skal kæmpe med Bayern München, hvis de vil have fingre i Torinos Andrea Belotti.

Chelsea-direktøren Michael Emenalo skal angiveligt have været i Torino for at forhandle med Torino om angriberen. Det skrev Sky Italia i januar måned. Også Arsenal har været kædet sammen med den italienske målscorer. 

Fredag forlyder det så, at tyske Bayern München, som er i færd med at slå Arsenal ud af Champions League, også vil have Belotti. Den italienske avis La Stampa skriver, at Bayern har været i kontakt med Torino omkring en aftale og at man fortsat håber på, at kunne hente 23-årige Belotti.

Angriberen har haft en formidabel sæson hidtil, hvor han har scoret imponerende 17 mål i 20 Serie A-kampe fra start.
 
I sidste sæson lavede Belotti blot 12 mål i ligasammenhæng og det er ikke tilfældigt, at det er netop nu, at det store klubber i England, Italien og altså nu også Tyskland bliver interesseret. Den tidligere Palermo-angriber har gennemgået en eksplosiv udvikling og ligner fremtidens mand på både det italienske landshold og som topscorer hvorend han er.
 
Torino kræver efter sigende omkring 450 millioner kroner for Belotti.
Annonce