Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hughes frustreret over tynd kendelse

Af Andreas Hovmand
01.05.2016 Kl. 19:53
Stoke-manager Mark Hughes var ikke tilfreds med straffespark, som Sunderland fik tildelt i overtiden af lørdagens kamp på Britannia Stadium.

Stoke med danske Jakob Haugaard i buret var på vej mod en 1-0-sejr over nedrykningstruede Sunderland. The Black Cats fik dog i kampens ovetid tildelt et straffespark, som Jermaine Defoe eksekverede, og dermed fik Sunderland et tiltrængt point. 

Stoke-manager Mark Hughes var dog ingenlunde tilfreds med dommerens kendelse sent i opgøret:

 – Som jeg ser det, dømte dommeren fuldstændig forkert, for deres spiller løber bare hen over Geoff Camerons ben. Det var virkelig tyndt og utroligt frustrerende, for det tillod dem at få noget ud af en kamp, hvor de egentlig ikke havde formået at skabe noget mærkbart, fortæller Hughes til klubbens hjemmeside. 

Stoke indtager med lørdagens 1-1-resultat niende pladsen i Premier League. 

Annonce