Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hughes advarer: Vi har ikke nået det niveau, vi kan

Af Gustav Tornby
27.11.2015 Kl. 12:19
Mark Hughes advarer konkurrenterne i ligaen. Stoke har endnu ikke nået det niveau, de kan.

Efter de ikke formåede at få en sejr i deres første seks ligakampe i denne sæson, så har Mark Hughes' Stoke-mandskab vundet syv ud af deres seneste ni kampe i alle turneringer, heriblandt to sejre over Chelsea. 

Til trods for dette tror the Potters' manager, at hans hold kan blive bedre. Det fortæller han forud for lørdagens kamp mod Sunderland. 

– Jeg synes at resultatmæssigt gør vi det okay, men præstationsmæssigt kan vi fortsat gøre det bedre. Vi har endnu ikke spillet på vores ypperste som hold endnu. Individuelt har vi haft gode kampe og måske tre eller fire af vores spillere på holdet har været exceptionelle, men vi har endnu ikke nået det niveau, vi ved vi kan, fortalte Hughes ifølge fourfourtwo.com.

Før lørdagens kamp mod Sunderland ligger Stoke på 11. pladsen, og har blot to point op til sjettepladsen, West Ham. 

Annonce