Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hoffenheim-profil: Vi spiller flottere fodbold end Liverpool

Af Morten Bruun Jørgensen
22.08.2017 Kl. 10:44
Kerem Demibay mener ikke, at der er nogen tvivl om, at Hoffenheim spiller flottere fodbold end Liverpool.

Onsdag aften mødes Liverpool og Hoffenheim i returopgøret i kvalifikationen til Champions League-gruppespillet, og her er der revanche i luften hos de tyske gæster, som tabte hjemmekampen 1-2 i sidste uge.

I den første kampe brændte tyskernes Andrej Kramaric et straffespark tidligt i kampen, og Hoffenheim havde klart mest boldbesiddelse, men Liverpool var mest kyniske foran mål. Ifølge Kerem Demirbay spiller Liverpool dog ikke det flotteste fodbold af de to klubber – tværtimod faktisk.

– Vi spiller uden tvivl det flotteste fodbold. Vi må se til sidst, om det er nok. Man må sige, at det (Liverpool, red.) er et godt hold, men vi er også et godt hold, fortæller Hoffenheim-profilen til Bild.

– Vi er ikke Liverpool, men vi kan gå ud med vores bryst skudt frem og spille helt frit. Vi er gode nok til at overleve der og score mindst to mål.

Midtbanespilleren fortæller endvidere, at han håber på en livlig kamp fra lægterne, hvilket kan være med til at inspirere Hoffenheim.

– Det kan give os et skub, for der er ingen atmosfære som på Anfield. Jeg er bestemt ikke bange. Tværtimod synes jeg, at det er fantastisk, når der er sådan en stemning på et stadion. Det er så inspirerende. 

Annonce