Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højbjerg: Southampton har gjort mig til en bedre spiller

Af Pelle Rigtrup
26.07.2017 Kl. 15:40
Den danske midtbanespiller ser tilbage på sin første sæson i Southampton, der bød på både op- og nedture.

Der var store forventninger til Pierre-Emile Højbjerg, da Southampton sidste sommer hentede ham til klubben fra Bayern München. 

Danskerens første sæson var dog en omgang blandet bolsjer, da han ofte røg ind og ud af holdet. Præstationerne var også svingende, men Højbjerg føler alligevel, at han fik det vigtigste ud af sit første år:

– Sidste sæson var vanvittig og fyldt med både op- og nedture, men jeg nød det virkelig. Men vigtigst af alt så lærte jeg meget, og jeg blev en bedre spiller og et bedre menneske. Og sidste ende er det målet for enhver fodbold – at forbedre sig år for år.

Højbjerg er sammen med resten af Southampton-truppen på træningslejr i Frankrig, og midtbanespilleren nyder at være en del af holdet under hele opstartsfasen:

– Jeg kom til klubben to uger inde i pre-season sidste år, og selvom det kun er pre-season, så er det altid rart at være med fra starten af. Nu er det vigtigt at arbejde hårdt frem mod den kommende sæson.

Pierre-Emile Højberg kom til klubben fra tyske Bayern München.  

Annonce