Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hodgson: Kanes tid er kommet

Af Søren Nørgaard
09.10.2015 Kl. 15:55
Roy Hodgson mener, at Harry Kanes tid er kommet, efter at Wayne Rooney har meldt fra til landsholdet med en skade.

Harry Kane har haft svært ved at lave mål for Tottenham i denne sæson, men på det engelske landshold har han anderledes succes med tre mål i sine fire første kampe for Three Lions.

Forud for Englands EM-kvalifikationskampe mod Estland og Litauen er den unge englænder udset som førsteangriber, efter det normale førstevalg Wayne Rooney har meldt afbud med en skade. Den engelske landstræner Roy Hodgson mener, at Harry Kane ikke må lade sig påvirke af sin nuværende scoringskrise på klubplan, når England i aften møder Estland:

– Skaden til Wayne Rooney er en stor chance for Harry Kane, der nu er førstevalg til pladsen foran. Han har ventet længe på at få chancen fra start, men nu skal også vise, at han er klar, siger Roy Hodgson. 

– Vi har stor tiltro til ham, og han har en stor karriere foran sig, så jeg er ikke nervøs, slutter den engelske landstræner. 

I sidste sæson scorede Harry Kane 31 mål i alle turneringer for Tottenham, mens det blot er blevet til en enkelt scoring i denne sæson. 

 

Annonce