Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gündogan ser frem til at arbejde med Guardiola

Af Jeppe Augustsen
02.06.2016 Kl. 08:25
Ilkay Gündogan takker Dortmund for sin tid i klubben og ser nu frem til en ny udfordring i sin fodboldkarriere.

Efter flere måneder med spekulationer kunne Manchester City i dag bekræfte signingen af Ilkay Gündogan.

Den tyske midtbanespiller har skrevet under på en fireårig kontrakt med Manchester City, der angiveligt betaler Dortmund i omegnen af £21 millioner for ham.

Ilkay Gündogan slutter dermed sit eventyr i Dortmund efter fem år, og han ser nu frem til en ny udfordring, hvor han især glæder sig til at arbejde sammen med Pep Guardiola.

– Jeg er meget begejstret over at have skrevet under med Manchester City. Da jeg hørte om deres interesse var jeg mit hjerte opsat på et skifte, og tingene er gået rigtig hurtigt, siger Gündogan til klubbens hjemmeside og tilføjer:

– Jeg har elsket min tid i Dortmund, og jeg vil gerne takke klubben og fansene for mine fantastiske fem år der. De gav mig en platform, som har gjort mig til en bedre spiller, fordi de havde tålmodighed og viste mig tillid. 

– Nu gælder en ny udfordring, og det er at opnå store ting med Manchester City. Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med en træner som Pep Guardiola, og jeg er glad for at være klubbens første signing denne sommer. Jeg har mine bedste år foran mig, og vi kan opnå store ting. Jeg kan ikke vente med at komme i gang med dette nye kapitel i mit liv, slutter Gündogan.

Annonce