Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrard efter LA Galaxy-skifte: Havde andre muligheder

Af Ulrik Møller Pedersen
03.07.2015 Kl. 14:06
Den tidligere Liverpool-kaptajn Steven Gerrard indrømmer, at han "havde andre fine muligheder" i Europa, men valgte Los Angeles Galaxy i USA.

Den 35-årige midtbanespiller blev præsenteret foran sin nye klubs fans første gang under lørdagens MLS-kamp mod Toronto.

Han vil derefter optræde i Galaxy-trøjen for første gang til en åben træning på tirsdag, mens det forventes at han gør sin debut den 17 juli hjemme mod San Jose Earthquakes.

Den tidligere England-kaptajn havde også mulighed for at fortsætte i Europa, men han valgte USA og LA Galaxy for at prøve noget nyt.

– Jeg havde nogle fine muligheder rundt omkring i Europa, fortalte han Galaxy TV.

– Men jeg ville prøve noget nyt, komme ud af min komfortzone, leve væk fra hjembyen, opleve verden på en anden måde og vælge et sted, hvor min familie kan nyde livet og tilpasse sig.

– Når jeg trækker mig tilbage fra fodbolden om nogle år, vil jeg gerne kunne sige, at jeg oplevede noget anderledes og ikke blev det samme sted – selvom jeg nød hvert et minut der (i Liverpool, red.).

 

Annonce