Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gabriel Jesus: Kunne ikke sige nej til Manchester City

Af Morten Bruun Jørgensen
07.12.2016 Kl. 10:19
Gabriel Jesus har afsløret, hvorfor han valgte at skifte til Manchester City.

Manchester City betalte i sommerens transfervindue £27 millioner for Gabriel Jesus, som dog skulle blive i Palmeiras indtil slutningen på den brasilianske liga. Nu er sæsonen slut, og Gabriel Jesus havde en stor andel i, at Sao Paulo-mandskabet vandt mesterskabet.

Torsdag i sidste uge ankom Gabriel Jesus til Manchester for at få en kort introduktion til livet i det nordvestlige England. Brasilianeren fik en rundtur på Manchester Citys træningsfaciliter fredag morgen, og senere på dagen mødtes han med sine nye holdkammerater.

Den 19-årige angriber afslørede samtidig også, at muligheden for at skifte til Premier League-klubben var for god til at afvise – selvom han føler en enorm kærlighed for barndomsklubben, Palmeiras, som han gerne vil vende tilbage til engang.

– Nogle gange har man en mulighed, som man ikke kan lade gå fra sig. Det er, hvad der skete for mig, fortalte teenageren til Goal.

– Manchester City kan hjælpe mig, og jeg kan hjælpe Manchester City via mine præstationer. Jeg ankommer med store forventninger, og jeg går efter at betale den tiltro, der er blevet vist mig, og kærlighed fra fansene tilbage.

– Men når jeg kommer tilbage og spiller i Brasilien, vil jeg spille for Palmeiras igen.

Pep Guardiola har beordret Gabriel Jesus at tage en ferie, før han vender tilbage til Manchester City, hvor han skal finde sine fødder.

– I næsten tre år har han ikke haft ferie. De (Brasiliens landshold, red.) spillede OL, vandt guld, og straks derefter spillede han for Palmeiras. Han har brug for at hvile sig. Måske to uger, tre uger, en måned – jeg ved det ikke, vi må se, har Guardiola tidligere fortalt på et pressemøde. 

Annonce