Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fra Suso til Shelvey: Fem Liverpool-flop, der imponerer andetsteds

Af Gustav Tornby
27.04.2017 Kl. 11:53
Her kigger Squawka nærmere på fem tidligere Liverpool-spillere, der siden skiftet væk fra Anfield har imponeret.

Mikel San Jose – Athletic Club
Skiftede til Liverpool i 2007
Kampe for Liverpool: 0
Forlod Liverpool: 2010
Klubber siden exit: Athletic Club

Den alsidige 27-årige spanier fik aldrig rigtig chancen i Liverpool, men siden sit skifte til Athletic er han blevet fast mand i klubben og hans flotte præstationer på San Mamés har sågar givet ham syv landskampe for Spanien. 

Jonjo Shelvey – Newcastle United: 
Skiftede til Liverpool: 2010
Kampe for Liverpool: 69
Forlod Liverpool: 2013
Klubber siden exit: Swansea, Newcastle

Han blev af nogle nævnt som den næste Steven Gerrard, men Jonjo Shelvey formåede aldrig for alvor at etablere sig på Liverpool-mandskabet. I det sydlige Wales opbyggede han et rennomé for glimrende langskud, men i denne sæson har han siden skiftet til Newcastle fundet sit niveau. Han nævnes som én af de bedste spillere i the Championship.

Victor Moses – Chelsea:
Skiftede til Liverpool: 2013
Kampe for Liverpool: 22
Forlod Liverpool: 2014
Klubber siden exit: Stoke (leje), West Ham (leje), Chelsea

Selvom han blot var én sæson på lejeaftale hos Liverpool er forskellen mellem den nuværende udgave af Moses og Liverpool-versionen utrolig stor. Han er gået fra breddespiller i rød til nøglespiller i blå. 

Suso – AC Milan: 
Skiftede til Liverpool: 2012
Kampe for Liverpool: 21
Forlod Liverpool: 2015
Klubber siden exit: Milan, Genoa (leje)

Brendan Rodgers roste hans "utrolige tekniske evner" og hans "meget gode temperament", da han gav ham en lang kontrkat på Anfield, men han blev hurtigt udlejet til Almeria, da han fandt spilletiden på Anfield begrænset. I denne sæson har han udviklet sig til en nøglespiller hos AC Milan og scorede blandt andet to mål i et derby mod Internazionale. 

Iago Aspas – Celta Vigo: 
Skiftede til Liverpool: 2013
Kampe for Liverpool: 15
Forlod Liverpool: 2015
Klubber siden exit: Sevilla, Celta Vigo

Iago Aspas var med sine elendige hjørnespark en spiller, man grinte af, da han var i Liverpool. Han var angriberen, der ikke formåede at score et enkelt mål i sin tid i klubben. Nu er han tilbage i Celta Vigo og her blomstrer han. Han står noteret for 16 La Liga-mål i denne sæson – lige så mange som Antoine Griezmann. 

Annonce