Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem kampe uden sejr: Guardiolas længste periode i karrieren

Af Marcus Sørensen
23.10.2016 Kl. 15:09
Pep Guardiola og Manchester City har ikke vundet i de seneste fem kampe, hvilket kun er sket én gang for Pep Guardiola.

Manchester City kom flyvende fra start og lignede en klar favorit til mesterskabet, da de slog Manchester United, der også havde fået en god start.

Siden er det dog gået ned ad bakke. 

Manchester City formåede i dag kun at hente 1-1 mod Southampton, hvilket bringer dem op på fem kampe i træk uden sejr.

I midtugen tabte City 4-0 til Barcelona, mens klubben også har tabt til Tottenham og spillet uafgjort med Celtic og Everton.

Perioden på fem kampe uden sejr er det længste Guardiola har prøvet i sin karriere, og det er kun sket én gang før, da FC Barcelona i 2009 kom ind i en skidt periode.

I Bayern München nåede Guardiola blot fire kampe, hvor det ikke blev til tre point.

Pep Guardiola og City får endnu en svær opgave i næste uge, når de skal forsøge at vende skuden. Det sker, når Manchester United venter i EFL Cuppen.

Annonce