Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FA undersøger fanoptøjer i West Ham - Chelsea

Af Marcus Sørensen
27.10.2016 Kl. 09:16
FA har bedt West Ham og Chelsea om at redegøre for hændelserne i aftes, hvor West Ham og Chelseas fans røg i totterne på hinanden på London Stadium.

Det gik vildt for sig, da West Ham i aftes slog Chelsea ud af EFL Cuppen med en 2-1 sejr.

På tribunerne gik det amok, da både West Hams og Chelseas fans forsøgte at nærme sig hinanden, hvilket endte ud i voldelige sammenstød, ligesom der blev kastet ting efter modstanderfansene.

FA har nu bedt de to klubber om at redegøre for, hvad de har set, hvorefter de vil beslutte, om der skal gøres yderligere i sagen.

Begge klubber har udtrykt deres skuffelse over hændelserne, ligesom de slår fast, at de vil samarbejde med modstanderklubben, politiet og FA om at få identificeret ballademagerne og få dem udelukket på livstid.

West Ham har haft store problemer med fanoptøjer i hele sæsonen, hvor klubben hidtil har udstedt 23 karantæner.

Metropolitans Police anholdte syv til kampen i aftes.

Annonce