Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erstatning for Cech? Arsenal klar med sommerbud på målmand

Af Gustav Tornby
27.03.2017 Kl. 14:10
Fransk medie melder, at Arsenal til sommer planlægger at byde omkring 110 millioner kroner på den portugisiske målmand, Rui Patricio.

Arsene Wenger har til sommer kontraktudløb hos Arsenal, men mere og mere peger i retning af, at franskmanden forlænger sin kontrakt hos The Gunners. 

I den forbindelse skriver det franske medie RMC Sport, at The Gunners-manageren nu er i gang med at kigge nærmere på emner til sommerens transfervindue. 

Her har Wenger ifølge mediet udset sig den portugisiske landsholdskeeper, Rui Patricio, der til dagligt tørner ud for den portugisiske storklub, Sporting CP. 

Ifølge mediet er Arsenal til sommer klar med et bud i omegnen af 110 millioner kroner. Den 29-årige keeper imponerede ved sidste sommers EM-slutrunde, som Portugal vandt, og rygtes i forbindelse med en række af europæiske storklubber. 

Han har kontrakt med Sporting indtil sommeren 2022. 

Foruden de to målmænd, der allerede er i klubben, David Ospina og Petr Cech, råder Arsene Wenger igen til sommer også over polske Wijciech Szczesny, der i denne sæson er udlejet hos AS Roma, hvor han har nydt stor succes. 

Annonce