Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En win-win? Tyrkisk storklub ude efter Balotelli

Af Redaktionen
27.05.2016 Kl. 19:54
Tyrkiske Galatasaray vil købe Mario Balotelli permanent hos Liverpool FC.

Han koster 800.000 kroner om ugen og så er han en mand, som mange gerne ser forlade klubben. Liverpools italienske angriber Mario Balotelli var en satsning, der aldrig blev andet end en satsning. 

Nu kan der dog være håb. Storklubben Galatasaray står ifølge flere tyrkiske medier klar med omkring 50 millioner kroner for angriberen.

Efter en skuffende debutsæson på Anfield blev han lejet ud til AC Milan i den forgangne sæson. Balotelli har haft en okay sæson i Serie A og derfor går rygterne på, at AC Milan vil forlænge lejeopholdet med endnu et år.

Liverpool er dog ingenlunde interesseret i endnu en lejeaftale og vil have en permanent aftale på plads hurtigst muligt. 

Dermed kan Galatasarays tilbud være en god mulighed for Klopp og co. Problemet i handlen kan ligge i forhandlingerne imellem Balotelli og Galatasaray. Tyrkerne er efter sigende ikke klar til helt at matche Balotellis nuværende løn. En løsning her kan være, at Liverpool i den kommende sæson betaler en procentdel af spillerens løn. En model, der tidligere er set.

Galatasaray mistede topscoreren Burak Yilmaz til kinesisk fodbold i vinters og har derfor frigjort anseelige midler til at købe en ny mand til fronlinjen.

Også Serie A-klubben Crotone har officielt meldt ud, at de gerne vil hente Mario Balotelli.

Annonce