Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

EM-vinder indrømmer: Er på vej til Leicester

Af Marcus Sørensen
29.08.2016 Kl. 14:00
Adrien Silva indrømmer, at han kan være meget tæt på at skifte Sporting ud med Leicester.

Adrien Silva var tidligere på sommeren med til at vinde EM med det portugisiske landshold, og nu kan flere spændende ting være i vente for midtbanespilleren. Han kan nemlig have udsigter til at spille Champions League i denne sæson.

27-årige Silva har spillet mere end 150 seniorkampe for Sporting, hvor han har været i godt 15 år.

Nu kan det dog være slut i Portugal. Midtbanespilleren indrømmer, at han kan være på vej til Leicester inden deadline på onsdag.

– Jeg kan bekræfte, at tilbud er blevet givet. Det sportslige setup i Leicester er meget interessant og matcher mine karrieremål, fortæller Silva til O Jogo.

– Efter 15 år i Sporting er denne mulighed, der giver mig lov til at spille i Premier League, exceptionel for mig.

– Præsidenten (i Sporting, red.) har forsikret mig om, at han efter så mange års dedikation, ikke vil forhindre min karriereudvikling, hvis et interessant tilbud for begge parter blev afgivet.

Meget kan altså tyde på, at en handel kan være nært forestående.

Annonce