Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Nolito passer perfekt ind hos Manchester City

Af Morten Bruun Jørgensen
01.07.2016 Kl. 11:29
Guillem Balague regner med, at Nolito vil falde godt til på Etihad Stadium, hvor han passer perfekt ind hos Pep Guardiola.

Manchester City offentliggjorde tidligere i dag, at 29-årige Nolito skifter fra Celta Vigo til Etihad Stadium i den kommende sæson. Den spanske landsholdsspiller har fået en fireårig aftale med den engelske storklub – og det kan blive et godt match, hvis man spørger Guillem Balague, der er spansk fodboldekspert hos Sky Sports.

– Jeg synes, man skal starte med Pep Guardiola, fordi han har brug for specialister. Som du ved, kræver den stil, han vil praktisere, en speciel type spiller, og Nolito passer perfekt ind i den rolle, fortæller Balague ifølge Sky Sports.

– Hvis han for eksempel skal spille på venstre fløj, kender han systemet, fordi han har været hos Barcelona. Så han ved, hvornår han skal drible, lægge indlæg og presse. Han ved alt det, så det vil ikke være nyt for ham.

Nolito spillede under Guardiola i 2010/11-sæsonen, og det var den spanske manager, som gav ham debut for førsteholdet på Camp Nou. 

Annonce