Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Liverpool sælger dyr angriber

Af Redaktionen
29.04.2016 Kl. 11:20
BBC-eksperten og den tidligere Liverpool-forsvarer Mark Lawrenson forventer, at Liverpool til sommer skiller sig af med sidste sommers dyrt indkøbe Christian Benteke.

Liverpool hentede sidste sommer den belgiske angriber Christian Benteke til klubben for en svimlende sum af £32 millioner, men landsholdsangriberen kan være på vej væk fra Anfield blot et år efter hans ankomst.

Således har den belgiske skarpretter haft svært ved at finde sig til rette under Jürgen Klopp, der i efteråret erstattede Brendan Rodgers, og den bomstærke angriber er blevet kritiseret for ikke at have leveret i den tyske managers system.

Dette kan nu få konsekvenser. Således mener den tidligere Liverpool-forsvarer og nuværende BBC-ekspert, Mark Lawrenson, at Liverpool vil forsøge at skille sig af med Benteke allerede denne sommer. Det forklarede han under sin optræden i radioprogrammet Five Live.

– Jeg tror uden tvivl, at flere hold vil være interesseret i Benteke. Det er stor risiko for dem, forklarede han.

– Jeg er sikker på, at han bliver solgt til sommer. Jeg har ingen tvivl om det overhovedet. Det er meget simpelt, for han er ikke en spiller, som Klopp kan bruge i hans system, meddelte Mark Lawrenson, der i 1989'erne spillede over 200 kampe for Liverpool.

Christian Benteke, der har siddet ude i en måneds tid med en skade, vendte tilbage for Liverpool, da han blev indskiftet i nederlaget til Villarreal.

Annonce