Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert bekymret for Manchester Uniteds identitet

Af Redaktionen
05.09.2015 Kl. 11:35
Premier League-eksperten Robbie Savage udtrykker i sin klumme i avisen The Mirror, at Manchester United kan miste deres identitet efter endnu et skidt transfervindue.

Manchester United var ude efter en del spillere denne sommer, men fik kun ganske få af disse. Selvom mange peger på, at Louis Van Gaal skulle have forstærket sig på flere positioner, så endte det med ganske få indkøb.

Er det så et problem? Det mener den tidligere midtbaneslider Robbie Savage, der i dagens udgave af The Mirror udtrykker en bekymring over Manchester Uniteds fremtidige identitet, efter et uheldigt transfervindue. 

– Efter endnu en pinlig deadline day, så er jeg ikke kun bekymret over, at Manchester United tabte transferræset. Jeg er bekymret for, at de mister deres identitet som fodboldklub, skriver Savage og uddyber:

– Før bolden rullede i sidste måned, troede jeg på Manchester United som mesterskabskandidat på grund af deres gode handler tidligt i transfervinduet. Specielt på den centrale midtbane – de var kun et par handler væk fra at retfærdiggøre min optimisme.

– Nu skal de være heldige, hvis de forbedrer sidste års fjerdeplads. Fansene forventede, at der ville komme større navne til.

– I det dynasti, som Sir Alex Ferguson skabte sammen med David Gill, gik United altid efter de bedste spillere. Nu ser de ud til at nøjes med mindre spillere. De tager chancer i meget dyre handler. Selv når de har købt en stor spiller som Angel Di Maria, så har de måttet sælge ham 12 måneder efter og endda til en pris, der var væsentligt lavere end de  £59.7 millioner, som de gav.

– Fansene ville have haft store navne ind i stedet for Van Persie og flere andre spillere. Man fik efter Neymar og Bale, men fik Martial.

– Noget er ikke rigtigt på Old Trafford. Hvorfor misser United alle de her store navne? Er de mon alle bekymret over, at de ikke passer ind i Louis Van Gaals stramme og disciplinerede struktur? 

Manchester United er noteret for syv point efter fire kampe. Van Gaal og co. møder Liverpool FC på Old Trafford efter landsholdspausen.

Annonce