Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dumper lægetjek: Arsenal skal sælge brasilianer - igen

Af Jeppe Augustsen
25.07.2017 Kl. 18:32
Wellington Silva dumpede sit lægetjek hos Bordeaux, og derfor vil Arsenal sælge ham tilbage til Fluminense, som han skrev under med sidste år.

Tilbage i 2010 skiftede Wellington Silva fra Fluminense til Arsenal, men London-klubben havde problemer med at få arbejdstilladelse til den brasilianske kantspiller.

Derfor blev han udlejet i fem sæsoner i træk, og sidste sommer besluttede man sig for at sælge ham tilbage til Fluminense.

I aftalen med Fluminense fik Arsenal inkluderet en tilbagekøbsklausul på £1,5 millioner, og den har Arsenal aktiveret. Det har man gjort, da man ville sælge ham videre til Bordeaux, der ville betale £3 millioner for ham.

Arsenal kunne derfor se frem til en profit på £1,5 millioner, men handlen bliver ikke en realitet alligevel.

På klubbens Twitter-profil meddeler Bordeaux, at man ikke henter Wellington Silva, da han ikke bestod sit lægetjek.

Wellington Silva vender dermed tilbage til Brasilien for at skrive under med Fluminense igen, skriver Daily Mirror.

Annonce