Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dier: Vi er i konstant udvikling

Af Søren Nørgaard
22.10.2016 Kl. 10:20
Eric Dier er overbevist om, at Tottenham vil fortsætte sin udvikling under Mauricio Pochettino.

Selvom Tottenham sluttede på tredjepladsen i Premier League i sidste sæson, så var de alligevel Leicesters største konkurrenter til det engelske mesterskab. Et uafgjort resultat på Stamford Bridge mod Chelsea i tredjesidste spillerunde betød imidlertid, at Mauricio Pochettinos tropper gik helt i stå og overlod andenpladsen til Arsenal. 

I denne sæson spiller Tottenham igen med i toppen og er ubesejret efter otte spillerunder inden weekendens kamp mod Bournemouth. Forud for kampen har Eric Dier snakket med Sky Sports-journalisten Patrick Davison og den unge englænder mener ikke, at man har set det bedste til Spurs endnu:

– Som klub og gruppe af spillere, så er vi under en naturlig udvikling med Mauricio Pochettino. Vi prøver hele tiden at forbedre os og fortsætte den opadgående formkurve, siger den engelske landsholdsspiller. 

– Vi sætter os ikke en målsætning for, hvor vi gerne vil slutte i tabellen. Vi vil bare gerne udvikle os fra kamp til kamp og så kommer sejrene automatisk. Det er måden, vi arbejder på til træning og jeg er sikker på, at den vil hjælpe os i det lange løb, slutter Eric Dier. 

Tottenhams kamp mod Bournemouth sparkes i gang i dag kl. 13.30. 

Annonce