Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Diego Costa: Håber, Lukaku kan komme hertil

Af Gustav Tornby
29.05.2017 Kl. 13:01
Diego Costa beskriver Romelu Lukaku som en stor spiller.

Den belgiske landsholdsspiller Romelu Lukaku har blot to år tilbage af sin kontrakt på Goodison Park og kan blive solgt denne sommer. 

Meldinger i engelsk presse antyder, at Chelsea-manager Antonio Conte fortsat overvejer, hvorvidt han skal hente Lukaku. Efter sigende skal en beslutning på det emne træffes senere på denne uge, når den italienske manager mødes med Diego Costa til en snak om fremtiden. 

Den spanske angriber fortæller, at han ikke vil have noget problem med at blive holdkammerat med belgieren. 

Da han af den belgiske avis Het Nieuwsblad blev spurgt, hvorvidt han kan blive Lukakus partner til næste sæson. 

– Det ved jeg ikke, det er en beslutning, klubben skal tage. Selvfølgelig er Lukaku en stor spiller, der har spillet en imponerende sæson, fortæller han. 

– Jeg håber, at han får muligheden for at komme til Chelsea for Chelsea er en unik klub, slutter han. 

Annonce