Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dembélé før Fulham: Specielt for mig

Af Marc Stig Christensen
17.02.2017 Kl. 15:30
Mousa Dembélé har taget en snak med Spurs TV om weekendens møde med Fulham.

Tottenham har haft et par dårlige kampe, da man sidste lørdag tabte med 2-0 til Liverpool, og i aftes var cifrene de samme, men denne gang var nederlaget til det mere upåagtede belgiske mandskab Gent.

En foruroligende stime for Spurs, men de skal forsøge at vende den på søndag, hvor man tager en kort tur til det vestlige London for at spille på Craven Cottage. Mousa Dembélé kom til Tottenham fra netop Fulham, og kampen bliver derfor speciel for ham.

– Det bliver en speciel kamp for mig, og det betyder en hel del. Jeg har haft mange gode oplevelser hos Fulham. Men vi skal blot fokusere på at vende tingene rundt og levere en god præstation. Det bliver svært, da de uden tvivl er meget motiverede mod os, og det må vi håndtere. Vi har opbygget noget rigtig godt de seneste to år, og holdene har stor respekt for os. Vi skal ud og diktere spillet med al den kvalitet, som vi besidder, har Dembélé fortalt Spurs TV. 

Søndagens London-opgør i FA Cup'en bliver spillet klokken 15.00.

Annonce