Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dele Alli: Southgate er en fantastisk træner

Af Gustav Tornby
27.03.2017 Kl. 15:51
Dele Alli mener, at det engelske landsholds nye landstræner, Gareth Southgate, har fundet den perfekte filosofi til at få det bedste ud af sine spillere.

England besejrede søndag aften Litauen med 2-0 og topper nu VM-kvalifikationsgruppe F med fire point. 

Dele Alli spillede i den kamp på den offensive midtbane, med Raheem Sterling og Adam Lallana på hver side af ham samt Jermain Defoe på toppen i en 4-2-3-1-formation. 

Den 20-årige Spurs-stjerne, der har scoret 14 Premier League-kasser i denne sæson, var ikke sen til at rose Southgate, da han blev spurgt ind til livet i den tidligere Middlesbrough-managers æra. 

– Southgate vil gerne have, at vi skal spille fodbold og få bolden ned på jorden. Jeg tror, at med de spillere vi har, så passer det godt til os, fortæller Alli til Sky Sports.

– Vi vil gerne vinde bolden højt på banen og presse modstanderen, få bolden ned på jorden og spille fodbold og være tålmodige, så det er en fantastisk tid lige nu. Med de spillere, vi har her, så er der mange af dem, der gerne vil spille på den måde. Det er vigtigt, at den trup han vælger består af nogle spillere, der forstår og vil spille på samme måde. 

– Som jeg siger, så er han en fantastisk træner og det er en fornøjelse at spille under ham, slutter han. 

Annonce