Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte om Costa: Taler ikke om spillere, der ikke har en fremtid her

Af Redaktionen
21.07.2017 Kl. 13:18
Antonio Conte gør det klart, at Diego Costa ikke bliver i Chelsea FC - hvis nogen skulle være i tvivl.

Det har længe været en offentlig hemmelighed, at Diego Costa er 'dead-man-walking' i Chelsea FC-regi. Den spanske angriber har raget uklar med ledelsen og manager Antonio Conte. Nu siger den italienske manager, at man siden Kina-rygterne i januar har vidst, at Costa ikke skulle blive i Chelsea.

– Jeg kan ikke lide at tale om spillere, der ikke har en fremtid her i klubben. Spillere, der ikke bliver her, siger Conte ifølge avisen The Daily Mail og fortsætter:

– Men jeg kan fortælle dig, at allerede i januar måned stod Costa-situationen ganske klart. For alle parter. For klubben, for ham og for hans agent. 

– For mig, er alt det her lukket og slut, siger Conte, der hellere fokuserer på sin nuværende trups forberedelser til den kommende Premier League-sæson.

Diego Costa er henover sommeren blev rygtet til Atletico Madrid, og for nylig blev angriberen fotograferet iført La Liga-mandskabets trøje.

28-årige Costa er ikke med på Chelsea-truppens træningslejr til Asien.

Annonce