Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte advarer sine spillere: Kina-millioner er ikke alt

Af Jeppe Augustsen
16.01.2017 Kl. 11:48
Antonio Conte har advaret sine spillere om, at livet ikke kun handler om penge.

Tidligere på måneden fuldendte Oscar sit skifte til Shanghai SIPG og er gået fra at være reserve i Chelsea til at være en af verdens bedst betalte fodboldspillere.

Inden for de seneste par dage er Diego Costa også blevet rygtet til Kina, hvor den kinesiske klub, Tianjin Quanjian, skulle være klar med £80 millioner og give ham en ugeløn på £575,000, hvilket vil gøre ham til den bedst betalte fodboldspiller.

Nu bliver Diego Costa og de andre Chelsea-spillere advaret af Antonio Conte om, at penge ikke er alt.

– Oscar spillede hos os, men fik så et godt tilbud fra Kina, og han skiftede, men jeg ser det ikke som en generel trussel for mine spillere. Chelsea er en stor klub, og det er en ære at spille for Chelsea, siger Conte til Daily Mirror.

– Pengene er ikke alt. Når man spiller for en god klub som Chelsea, så skal man tilfreds. Premier League er en meget konkurrencedygtig liga, og alle ønsker at spille her. 

– Der er så mange positive ting i denne liga, og derfor ser jeg ikke disse tilbud fra Kina som den helt store trussel, slutter Conte.

Annonce