Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Columbianer tæt på Tottenham - kan blive klubbens dyreste signing

Af Jeppe Augustsen
15.08.2017 Kl. 11:26
Tottenham er tæt på at nå til enighed med Ajax om en pris for Davinson Sanchez.

Tottenham er den eneste Premier League-klub, som ikke har hentet en spiller i dette transfervindue, men det bliver der snart lavet om på.

London Evening Standard erfarer, at Tottenham nærmer sig et køb af Davinson Sanchez fra Ajax.

De to klubber er i avancerede forhandlinger, og det er angiveligt kun de sidste detaljer, der mangler at falde på plads.

Tottenham og Ajax er blevet enige om en pris på £27 millioner, som skal betales up front. Det er nu diverse bonusser, som de skal have forhandlet på plads. 

Ifølge London-avisen håber Ajax på at få indført klausuler, der gør, at handlen kan ende op med at koste Tottenham i omegnen af £40 millioner. Dermed kan han ende med at blive klubbens dyreste signing nogensinde. Med en pris på £30 millioner er Érik Lamela i øjeblikket klubbens rekordindkøb.

21-årige Davinson Sanchez startede sin karriere i Atlético Nacional og skiftede i 2016 til Ajax for en sum af €5 millioner. 

Davinson Sanchez står noteret for en enkelt landsholdshold for Colombia.

Annonce