Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Collymore: Everton på vej til at overhale Liverpool

Af Gustav Tornby
28.03.2017 Kl. 01:25
Forud for Merseyside-derbyet i den kommende runde af Premier League er den tidligere Liverpool-spiller, Stan Collymore, klar med sin dom: The Toffees kan inden længe overhale The Reds.

I Premier League-tabellen er der blot seks point fra Everton på syvendepladsen op til Liverpool på fjerdepladsen. 

Lørdag tørner Ronald Koeman og Jürgen Klopps tropper sammen på Anfield i en vigtig kamp, der kan blive utroligt afgørende for begge mandskabers sæson. 

I den blå del af byen har Everton under klubbens nye manager og nye ejer, henholdsvis hollandske Ronald Koeman og iranske Farhad Moshiri, haft en fabelagtig sæson og med planer om et nyt stadion inden længe er fremtiden lys. 

Ifølge Stan Collymore er den så lys, at The Blues inden længe kan overhale The Reds. 

Men det kræver et par ting, mener Collymore. 

– Hvis Everton henter de rette spillere over de næste to eller tre vinduer, og hvis de får deres stadionskifte gennemført på den rette måde, så har de chancen for at overhale Liverpool som den største klub i byen, skriver han i sin klumme hos Daily Mirror. 

– Liverpool har, under FSG, ikke en helvedes masse penge til at købe spillere for £50m-£60m, som de har brug for, hvis de skal nå det næste niveau. 

Collymore er blandt andet meget imponeret over Ronald Koeman. 

– Koeman kigger på sine spillere og forsøger at få det bedste ud af dem individuelt, og så arbejde dem sammen til et hold og det kan jeg rigtig godt lide. Det han skal gøre nu er at fortsætte og det vil betyde at konkurrere for trofæer og være klogere end folk som Jürgen Klopp og José Mourinho uge efter uge. 

– Hvis han kan gøre det, så kan jeg ikke tænke på en bedre manager til at guide Everton gennem en svær tid og lukke hullet, der eksisterer på tværs af Merseyside, slutter han. 

 

 
Annonce